Den grimme ælling, vi kender ham alle. Vores lille helt der atter og atter må bukke nakken for dem som tror sig vigtigere end ham. Lone Nedergaard inviterer os ind for at genopleve eventyret og mærke det rørende. Med sin stemme fanger hun os ind i historiens personer, ind i en overraskende teaterform med silhouetter, crankiebox og skyggeteater.
En forestilling om hvordan den grimme ælling kæmper for at bibeholde sit mod og styrke til at kunne stå imod den onde sarkasme han til stadighed konfronteres med for til slut at genfinde sin værdighed.
« En Grim Ælling » har spillet på Den Internationale Dukketeaterfestival i Charleville og har turneret i Frankrig siden 2017.